Inspiration til anvendelse af MIEs DELIs "sylt"

Da ingen af mine sylteprodukter ses i konventionelle butikker, og da flere af dem i højere grad er beregnet som tilbehør til fx fisk, kød og ost end på at smøre på et rundstykke, kommer der her nogle tips til anvendelse:

Granskudgelé           
God til kogt/grillet fisk eller svinekød - eller bare på et stykke franskbrød m/ smør

Geleer m/ citronverbena, løvstikke og/eller ananassalvie
Gode til fisk, kød og fjerkræ

Chilimarmelade (gul eller rød)
Som tilbehør til en steg eller kogt/grillet fisk - eller bare smurt tyndt ud på en skive lækkert brød

Tomatmarmelade m/ lime og appelsin
Ost eller kød

Æblesirup m/ rosmarin eller mynte
Prøv den til lam, fisk, æblekage eller is/pandekager

Citronchilisirup
Middel styrke og meget aromatisk. Fantastisk (siger mine kunder) til enhver form for fisk eller ud over en blandet salat sammen med lidt citronsaft. Også fantastisk til en skaldyrspasta. Og til vaniljeis!!!

Havtornsirup
God på skyr/ymer, is m/ pandekager eller som pift i/på en lagkage m/ abrikoser eller hindbær, flødeskum og fx kandiserede mandler (prøv at pynte med violette hornvioler & orange morgenfrueblade - der vil ikke være et øje tørt!)

Hybenrosesirup
Lækker på is, kager eller i en drink m/ hvidvin eller champagne ("rosenkir")

Hindbærsirup
Som ovenfor under havtornsirup og hybenrosesirup

Amarenaeddike
Egenproduceret rødvinseddike m/ italienske, stærkt aromatiske amarenakirsebær - helt suveræn til julerødkålen

Granatæble-, hindbær- og jordbæreddiker
Alle gode i en smuk grøn salat med en god olivenolie (prøv at "drizzle" eddiken på i dråber i stedet for at blande den med olie - det giver et smukt resultat med de røde dråber)

... ELLERS SPØRG LØS VIA E-MAIL!

_____________________________________________________________________________________

LIKØRER, DER MED FORDEL KAN SERVERES ISKOLDE:

Limoncello
Chokolade m/ appelsin
Ingefær
Hyldeblomst
Rabarber
Mynte

Del siden