Hjemmefremstillede økologiske likører/snaps/gin/rom, specialsylt, olier, sirupper & eddiker

Jeg hedder Mie og har i en årrække hjemmeproduceret alverdens lækre økologiske sager.

I dag tæller mit sortiment cirka 30 forskellige likører, 8-10 snapse og en række "specialsylt" til brug i såvel det søde som det salte køkken.

I løbet af 2019 har jeg desuden udvidet udbuddet med diverse gintyper, en hybensherry, en solbærrom samt en række krydder- og frugteddiker, olier og sirupper (alle produkterne kan ses under fanen "Produkter og priser"). 

Alle produkterne fremstår i smukke, professionelle flasker og glas og er velegnede - ud over til dit eget brug - som fx værtinde-, jule-, advents- og pakkekalendergaver osv. 

Jeg deltager på diverse torvedage og økologimarkeder rundt omkring på Sjælland. Du kan også købe produkterne direkte hos mig.

Under fanen "Markedskalender" finder du en oversigt over de (jule)markeder/torvedage, jeg i den nærmeste fremtid vil deltage i. Kom og se, snus og smag!

Under "Kontakt" kan du se, hvor jeg bor, og hvor du kan afhente evt. bestilte varer.

Du kan også læse lidt mere om mig, og hvordan det hele startede, i Claus Dalbys nye bog, der udkom den 22. november 2019. Der skriver han fx lidt om mine eddiker og anvendelsesmuligheder.